• 250 g. magert hakket oksekød
  • 250 g. hakket flæskekød
  • 1 æg
  • 1 spsk.olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 4 spsk.revet parmesan
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 spsk.hakket persille
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 0.5 tsk. revet citronskal
  • Til pensling:
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. soyasauce
  • peber
  • Tzatziki:
  • 2 bægre græsk yoghurt
  • 2 agurker
  • 3 fed presset hvidløg
  • salt
  • citronpeber
Opskriften er beregnet til en Weber kuglegrill, men det kan lade sig gøre at lave kødbollerne på en almindelig grill.

Kødet røres med alle ingredienserne, hviler ca. en halv time. Form farsen til lidt aflange kødboller, stik dem på flade kebabspyd (fx Weber) eller våde bambusspyd, ca. 4 kødboller på hvert spyd.

Dup grillristen med et stykke olievædet køkkenrulle holdt med en tang. Spyddene med kødboller pensles med olie/soyablandingen og grilles over direkte varme i 8-10 minutter. De vendes og pensles med jævne mellemrum.

Tzatziki:
Skræl agurkerne. Skær dem på langs og tag kernerne ud. Riv dem på den grove side af rivejernet. Drys de revne agurker med groft salt og pak i et rent viskestykke. Lad dem ligge i ca. 15 minutter, så saltet trækker vandet ud af agurkerne. Kom agurkerne i en sigte og skyl saltet af. Tør igen i et rent viskestykke. Ja, det er lidt besværligt, men det hele værd. Vend så de revne og tørrede agurker i yoghurten – og stil koldt, til du skal spise.

Server evt. hjemmelavede pommes frites til.

Tips:

De første gange, du vender spyddene, bør du gøre det med en grillspatel, så du undgår at trække spyddene ud igennem farsen, før den “stivner”.

VN:F [1.9.22_1171]
Din vurdering:
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Glæsels græske kødboller på spid, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Print Friendly, PDF & Email