Lær dig de 10 bud og Jan Glæsel lover dig, at der venter en lang række ‘himmerigsoplevelser’:
1) Brug kun optændingsblokke, poser eller briketter, når du skal tænde dine kulbriketter i grillstarteren.
2) Brug ALDRIG tændvæsker, benzin eller andet brandfarlig væske til at sætte ‘ekstra fut’ i briketterne.
3) Vent altid til briketterne er klar (ca. 25-30 minutter).
4) Top- og bundspjæld skal altid være åbne under optænding og grilning.
5) Olie forhindrer, at maden sætter sig fast på risten. Derudover tilføjer det smag og fugtighed til dine lækre grillretter. Pensl eller spray lidt olie på maden. Det er bedre end at gøre det på grillristen. På den måde spilder du ikke olien, og du undgår en potentiel farlig situation.
6) Brug altid langskaftet grillværktøj, en pincet eller palet når du vender kød. Undlad at stikke i kødet med en gaffel, så løber saften ud.
7) Gå ikke panik, hvis der opstår flammer under grilning. Læg låget på grillen og flammerne dør med det samme.
8) Løft altid låget så lidt som muligt under grilning. Når du løfter låget, løft det altid sidelæns, aldrig lige op. Det danner et ‘sug’, der får den evt. aske til at flyve op på maden.
9) Luk straks top- og bundspjæld når du er færdig med at grille, så slukker dine briketter og de kan bruges igen som 2. dags briketter.
10) Rens grillristen når du er færdig med at grille – ikke når du er færdig med at spise.
Hvad drikker man så til din grill mad? Øl eller vin? Begge dele er populære valg. Øllen må gerne være af pilsner typen, let, perlende og uden for meget bitterhed. Hvis maden er meget fed og med masser af BBQ sauce, kan en mørkere øl anbefales. Vin er også et populært valg – både rød, hvid og rose. Men hvilken type af vin skal man så vælge? Zinfandel er et populært valg. Heldigvis kan man købe disse vine til rimelige priser på nettet: Zinfandel Shop
Kilde: Bruglaaget.dk