Det lyder for godt til at være sandt, men her får man simpelthen de bedste hjemmelavede pizzaer – glem pizzastenen i ovnen og spring ud i det direkte på grillen. Vi har brugt det til gæster, hvor man kan grille bundene på den ene side i forvejen og så lade gæsterne selv konfigurere deres egen pizza og grille den færdig på den anden side – rigtig stor success!

Dej:
Vand, gær og salt blandes sammen og sigtet mel tilføjes langsomt. Når det har samlet sig, æltes hele molevitten i 10 minutter. Lad dejen hæve en god time.

Fyld:
Del dejen i 6 små klumper og rul dem ud til cirkulære pizzabunde. Smør alle pizzabundene med olivenolien på begge sider og stak dem. Bag pizzabundene på den ene side på weber grillen med direkte varme under låg til de har fået en god farve. Konfigurer pizzaerne efter ønske, men start altid med et lag tomat og herefter osten. Så kan der fyldes kød og grønsager på efter behov og det hele kan med smagsfordel toppes med rucula. Grilles på den anden side (hvis man har en gasgrill, så skift til inddirekte varme) under låg, til osten er smeltet. Her kan det være en fordel (vi har dog ikke prøvet det endnu) at bruge en pizzasten på grillen når de skal bages færdige – ellers kan de godt blive lidt sorte i bunden.

Print Friendly, PDF & Email