Rids fedtet på lammekøllen på kryds og tværs.
Pres 2 fed hvidløg og rør dem sammen med rosmarin (plukket!), salt, citronsaft og 2 spsk olivenolie. Marinaden smøres på kødet og så skal det trække i køleskab i ½-1 time. Du kan tænde grillen op imens og smage på vinen!
Grill lammekøllen i en kuglegrill i ca. 1-1½ time. Husk at bruge et stegetermometer. Ved 60 grader er stegen rosa og ved 65 grader er stegen gennemstegt. Lad kødet trække 5-10 min. før udskæring.
Anret skiver af lammekøllen med det ønskede tilbehør og servér fx med kogte kartofler. Kartoflerne kan også lægges i en foliebakke og tilberedes på grillen.
Tip: Er lammekøllen købt dagen i forvejen, kan den med fordel marinere i 6 timer i køleskab, så krydderierne trænger godt ind i kødet!